Vester Hornum.dk  - lige i af Vesthimmerland

   
 

- Skole / Børnepasning  

Vester Hornum LBO - sidste nyt

Sidste jul i den gamle børnehave.

Borgerforeningen har igen i år været sponsor for børnehaven i form af slikposer, juletræ og lyskæde. Det vil vi gerne sige 1000 tak for.

Det er nu sidste jul i den gamle børnehave. Næste jul holder vi alle på skolen. Det bliver dejligt med nye lokaler, men også vemodigt at sige farvel.

Vi regner med at flytte sidst i februar.

 

 


Så er endnu et år ved, at være gået i V. Hornum børnehave. Og som altid afsluttes året med december måned og en masse julehygge. Vi har haft nisser på besøg, bagt pebernødder, klippet, klistret og meget andet godt.
Der er også blevet pyntet op udenfor børnehaven i år, borgerforeningen var kommet med et juletræ, og sørgede også for, at der kom lys i, til glæde for alle.
I år afholdte vi vores julefrokost i cafeteriet i Hallen, hvor Christian og Jytte havde dækket fint op og vi nød alle det lækre mad. Der var rigtig kræset om os, og lige pludselig fik vi besøg af julemanden........ han havde en stor fin slikpose med til alle børn.
 
Igen engang skal der lyde en tak til borgerforeningen, for både træ og slikposer.
 
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår fra børnehaven

 

   


I år har børnehaven været heldige at borgerforeningen har sponsoreret over 30 græskarhoveder, så oktober måned gik med at udhule hovederne og forvandle dem til uhyggelige ansigter. Vi ristede græskar kernerne i ovnen og kom salt på, så smager de lækkert. D. 28. oktober havde vi halloween middag, hvor vi fik regnorme med uglegylp, og istedet for mælk fik vi blod. Til dessert fik vi kage. Mange af børnene og de voksne var udklædte, som det ses på billedet.

En stor tak fra børnehaven til borgerforeningen :-)

 

 

 

 


Hærværk og tyveri i Børnehaven. 

En del benytter sig af børnehavens legeplads uden for åbningstiden. Det må man også gerne, hvis blot man behandler tingene pænt. Desværre er ikke alle brugere af samme opfattelse.  Taget på legetårnet i børnehaven er rykket af og halvdelen af børnehavens brandstige er stjålet. Alle i børnehaven er selvfølgelig rigtig kede af at få ødelagt legeredskaberne, da det er en dyr affære at få det repareret, så har du se noget, må du meget gerne kontakte børnehaven på tlf. 98 66 31 70, ligesom de også gerne hører fra dig, hvis du ser deres stige. 


Til august kan Vester Hornum Børnehave fejre 40 års jubilæum. Det fejre børnehaven med en sommerfest fredag den 17. juni, som bliver afholdt i og udenfor spejderhuset.
 
Der er tilmeldt 70 voksne og 70 børn (Børnehavebørn og deres søskende)
 
Festlighederne starter kl. 15.00 med kaffe og kæmpe kagemand. Senere bliver der - utraditionelt -  leveret aftensmad ude fra. 
Cirka ved 19-tiden kommer Cirkus Big og optræder i 45 min., med cirkustelt som bliver sat op i lysningen.

Sponsorer ved sommerfesten/jubilæumsfesten er Risgården, Ørndrup Hovedgård, SparNord, Sparekassen Farsø,Vester Hornum Byggecenter og Spar købmanden i Vester Hornum, oplyser Rikke Kristensen, som er med i forældrebestyrelsen for Vester Hornum Børnehave. 

Se også V. Hornums børnehave fejrede 40 års jubilæum

  

Kontakt webmaster

 © COPYRIGHT 2012 ALL RIGHTS RESERVED VESTERHORNUM.DK