Vester Hornum.dk  - lige i af Vesthimmerland

   
 

- Foreninger 

Vester Hornum Håndbold Klub - sidste nyt 

Så er Vester Hornum Håndbold ungdomsafdeling startet op. Vi træner hver tirsdag kl. 15.30 til 16.30 og henter evt. Hulebørn.. Se vores nye opstarts video på youtube lige her : https://youtu.be/FC2kxGM2dDQ  
S
yntes du det ser sjovt ud ? - Så kom op og prøv om det er noget for dig !!
Jeg glæder mig til en ny sæson med gamle og nye håndboldspillere….

Vi ses på tirsdag :-) 

Jeannette Binderup


Så er VHHK ungdom startet op igen med håndbold onsdag kl 15.30 vi henter gerne børn i hulen… Vi er heldige og glade for at vores trænerteam fra sidste år fortsætter et år mere.. Se billeder fra første træning her http://youtu.be/5oIehyt027I Kom op og prøv HÅNDBOLD det er sjovt:-)).

Det var 19 glade og dygtige VHHK børn, der vandt alle deres kampe i en turnering i Ranum lørdag den 8. marts. Der var stor opbakning fra medrejsende fans.Tak til Lene og Jane og alle forældre der bakker op.


Bestyrelsen i VHHK vil gerne takke alle spillere og tilskuere for den store opbakning til vores målsponsordag d. 12. januar, hvor vi kom godt i gang med opsparing til vores længe ventede boldrenser.
 
Tak til alle, som sponserede spillerne for de mål, som de forskellige hold scorede og dem som gav sponsorgaver vi kunne uddele til forskellige spillere.
 
Specielt en stor tak til Jytte og Christian fra hallens cafeteria for sponsorgaver, samt kaffe og hjemmebagt kage til alle som kom forbi. 
 

Vester Hornum Håndboldklub har afholdt juleafslutning for klubbens 16 mindste stjerner.
Sabina og Karoline lavede de flotteste paraply drinks, alle lavede en flot juletegning, og spiste mindst 10 æbleskiver hver :-)
Vi så også den spædende julefilm Polar Ekspressen. Der var også nogle der prøvede at lave Pizza.

Jeannette og Cecilie ønsker alle en glædelig jul og godt Nytår

- Se billederne fra det hyggelige arrangement 


Hjemmestævne i Vester Hornum håndboldklub

Søndag (8.12.2013) var dagen for det sidste hjemmestævne inden jul. Kun herreholdene skulle i aktion og for dem gik det rigtig godt. Første holdet har fået nye trøjer og blev fotograferet i trøjerne sponseret af Den jyske sparekasse.

Første holdet, som spiller i serie 3, vandt 28-16 over Trekroner Idrætsforening. Andet holdet, som også spiller i serie 3, vandt 20 -9 over TØK 2000 Klim 2. Det sidste hold spiller i serie 4. De gjorde de andre følge og vandt også deres kamp med 25 - 20 over Viking HK, Vesløs 2.


Okt. 2013

Håndbold for 6 - 9 årige
Husk der er håndbold hver onsdag fra kl. 15.30 - 16.15 (dog ikke uge 42) for drenge og piger i alderen 6 - 9 år. Vi spiller håndbold, læger og har det rigtig sjovt. Der er mulighed for at blive afhentet i Hulens og at vi køre dem, der står til FDF ned til FDF-huset efter træning. For nærmere information kontakt Jeanette Lassen, 29 42 37 83  


V. Hornums Håndboldklubs Serie 2 damer klar til oprykningspil til serie 1.

Efter en forrygende sæson med kun 1 nederlag drog serie 2 damer fra VHHK fredag aften til Fjerritslev, hvor de med en sejr eller en uafgjort kunne sikre sig 1.pladsen i puljen, og dermed yderligere 2 oprykningskampe til serie 1.

VHHK var klar fra start og fik en god start på kampen med struktureret angrebsspil og som vanligt stor fight i forsvaret. Fjerritslev havde imidlertid ikke tænkt sig at forære noget væk, de stod godt i forsvaret og det blev en tæt affære hele kampen igennem dog med et lille forspring til VHHK. Der var spænding indtil sidste sekund, hvor Fjerritslev var i boldbesiddelse. Heldigvis og fortjent endte kampen 17-17, og VHHK serie 2 damer kunne bryde ud i jubel og ikke mindst bølge ud mod de ca. 35 tilrejsende tilskuere fra V.Hornum som denne fredag aften var taget med til Fjerritslev for at støtte pigerne. Fantastisk opbakning og en kæmpe tak for det :-)

 

Nu venter der så 2 kampe i oprykningsspillet til serie 1. Søndag blev det afgjort, at der bliver tale om et ægte lokalbrag, idet modstanderen bliver Blære/Hornum efter de søndag besejrede Simedsted i den sidste puljekamp. Datoer for de 2 kampe er i skrivende stund ikke fastlagte, men de skal afvikles inden den 14.04.13, vi håber og glæder os til at se rigtig mange tilskuere til de 2 oprykningskampe.


Vores pointsponsoraftaler/system har "kobberbryllup" søndag den 20. marts 2011. 

Derfor har vi inviteret vores pointsponsorer i hallen kl. 11.00 til en lille reception, hvor vi er vært ved et let traktement. Klubbens medlemmer er også velkommen fra kl. 11.00. 

Herefter har vi jo vores sidste hjemmestævne i denne sæson 1. kamp kl.12.00 sidste kamp kl. 16.30.
Vi håber selvfølgelig på at sponsorerne bliver og ser kampene, hvor der vil være speaker og musik til kampene, hvor målscorer vil blive nævnt, der vil være spurtpræmier - det bliver forhåbentligt en rigtig hyggelig dag. Der er kaffe på kanden samt frisk frugt hele dagen.

Med sportslig hilsen
VHHK


April 2010
Det blev en rigtig god sæson for U16 drenge C som sluttede turneringen som kredsvindere. (Se billedet herunder).
Også for de unge herre senior gik det rigtig godt, så de nu rykker op i serie 2. Vi har ikke haft et hold i serie 2 siden 2007.  "De gamle" herre senior forbliver i serie 3, ligesom damerne forbliver i serie 2.

Håndbold klubben har udtrukken årets vinder af pointsponsor og i år blev det Jydsk Tagmaling ved Lasse Jensen.


14. feb. 2010
Det er gået rigtig godt for U16-drengene fra Vester Hornum efter julepausen. Måske er det fordi de er kommet i nyt spilletøj som er sponseret af Sparekassen Farsø. I dagens kamp mod TØk 2000 Klim blev sejren på 20 - 16.

  

Kontakt webmaster

 © COPYRIGHT 2012 ALL RIGHTS RESERVED VESTERHORNUM.DK