V e s t e r   H o r n u m . d k 

- lige i af Vesthimmerland

 

Forside


Erhverv

 

 Foreninger

 

Skole/Børnepasning

 

For Børn

Kirke

 

Byfest

 

Lokalhistorie

 

Links

 

Mellem os

 

Billeder

 

Diverse

   
- MÅNEDENS PROFIL
 

Januar 2008  

 

Navn :

Hanne Højgaard Thomsen

Alder :

44 (den 24.01)

Stilling :

Bogholder

Ægteskabelig status :

Gift med Carsten Thomsen

Børn :

Trine og Mikkel begge 20 år


Hvad optager dig meget lige nu ?

I min daglige hverdag er det at få regnskabet for F.G. & I færdig og så det at vi skal til at planlægge opvisningen i Vester Hornum Hallen. Det er jo mange ting der skal falde på plads med sponsorer, opsætning af folder, trykning af folder, bestilling af diverse o.l.

I den store verden er det tankerne vedr. den tiltagende vold der er kommet i vores hverdag. De mange voldelige overfald både på gaden men også i private hjem. Hvad kan samfundet gøre og hvad er det vi ikke har gjort. Hvor er det der er blevet svigtet.?

 

Hvad ønsker du dig mest af din tilværelse?

At verden blev et godt sted for alle at leve, uanset hvor man bor. Det er ikke de materielle goder jeg tænker på, men at mennesker kan leve side om side med hinanden i fred og fordragelighed uanset farve, højde, drøjde, tro og status.

 

Hvad laver du i fritiden ?

Jeg bruger tid på min familie, vores hus og have. Jeg er kasserer for Flejsborg Gymnastik og Idrætsforening så der bruger jeg noget af min fritid. I efteråret er jeg med i gruppen omkring det at arrangerer julefrokost i Vester Hornum Hallen.

 

Hvordan holder du dig i form ?

Jeg cykler en lille tur hver morgen med hunden (på hverdage), når jeg kommer hjem fra dette cykler jeg ca. 10 km på motionscyklen.
Hver aften (5-6 gangen i ugen) går jeg med hunden det bliver til ca. 30 km. pr. uge.
I vintersæsonen er jeg med på motionsholdet i Flejsborg Gymnastik og Idrætsforening.
Hvis jeg virkelige tager mig sammen kan det blive til et par ugentlige tur på motionscyklen lige inden sengetid.

 

Hvad kan gøre dig glad ?

Det er der mange ting der kan, MEN det bedste er en hyggelige weekend eller aften med Carsten, hvor vi snakker om store og små ting vi har oplevet sammen, nærværet i et godt ægteskab.

 

Hvad kan irritere dig ?

Hvis mennesker ikke overholder indgåede aftaler, eller ikke kan tage noget af sig selv.

 

Hvem beundrer du mest ?

Jeg har ikke nogen helt stor helt/heltinde så det spørgsmål for lov at stå åben. 

 

Hvad ville du gøre, hvis du vandt 10 mill. ?

Da jeg ikke spiller, ville det nok være usandsynlig. Men skulle jeg vinde 10 millioner ville jeg dele dem med hele vores familie (vi er mange, men glæden ved at dele er jo lige stor og det er jo ikke penge der er budgetteret med)

 

Hvis du skulle give folk et godt råd, hvad skulle det så være ?

Husk at se det gode i alle mennesker, for med et positivt syn kommer man langt. Ingen mennesker er harmoniske og tror på sig selv, hvis de kun møder kritik og modgang.

 

”Strø” tanker

Jeg vil ønske, at vi får lov til at beholde overbygningen på Vester Hornum skole, hvis vi mister den, kan det måske afholde nogle fra at flytte til.
Jeg kunne godt ønske, at der blev mere industri eller flere små virksomheder  i vores lokale område.

For foreningerne i vores lokale områder kunne jeg ønske mig, at der var en bedre opbakning, så det ikke altid er ”Tordenskjolds soldater” der skal tage trækket hver gang. Hvis man ser på medlemstallene, så er det svært at forstå, at der ikke er flere der frivilligt vil give en hånd med, og støtte op omkring den forening hvor ens børn eller man selv er aktiv.

I dagens Danmark er folkesundheden højt på dagsordnen og derfor er det vigtig, at så mange foreninger overlever. Overvægt og dårlig kondi er desværre roden til mange dårlige ting, både helbredsmæssigt men også socialt, især mobning kan blive et stort problem.

Samtidig tror jeg, at hvis man har tilknytning til en foreningen er risikoen mindre for, at komme til at hænge ud og derved risikere at komme i dårligt ”selskab”.

 
 Kontakt webmaster